Vigtige huskeregler før den lange bilferie

Bilferien er populær hos danskerne, men den stiller også høje krav til både sikkerhed og komfort, før man tager afsted mod Sverige, Sydeuropa eller et helt tredje sted. Derfor vil vi i denne artikel se på, hvor man som minimum bør have tjekket bilen grundigt før afrejse, så man ikke løber ind i problemer undervejs.

Skal man ridse det helt kort op, så handler det om at have styr på de forskellige bildele, som hver især har en funktion og betydning for, at køretøjet fungerer efter hensigten. Men hvor skal man egentlig starte, når man har med en kompleks og stor maskine at gøre, som egentlig bare plejer at fungere, når man har brug for det?

Bremsefunktionerne

Det siger sig selv, at der ikke må være nogen form for slinger i valsen, når det kommer til bremserne. Hvis de ikke fungerer optimalt, vil det betyde, at man aldrig helt slapper af bag rattet. Det er samtidig en helt unødvendig fare at udsætte både sig selv, medpassagerer og andre bilister for.

Når du selv skal tjekke op på, om dine bremser fungerer, så kan du eksempelvis starte med at undersøge din bremselængde. De fleste ved, at når man trykker på bremsen, skal bilen ganske hurtigt reagere og bremse op. Men hvis bremserne ikke fungerer optimalt, vil det tage noget længere tid for bilen at sænke farten. Opdager du det, er det vigtigt, at du med det samme får gjort noget ved klodserne, skiverne eller noget andet, som kan være i vejen med dine bremser.

Det er selvfølgelig noget, din mekaniker kan ordne for dig, og det skal du have gjort før bilferien, så du ikke pludselig kommer i ærgerlige problemer i Polen, Slovenien eller et af de andre lande, du skal igennem på turen.

Dæktrykket

Det er også en rigtig god idé at tjekke dæktrykket, og det gælder i særdeleshed, hvis du tager afsted uden at have haft din bil på værksted kort forinden, hvor dækkene altid vil blive tjekket i forbindelse med et servicetjek.

Du kan tjekke i instruktionsbogen, hvor stort dit dæktryk skal være, og du kan altid fylde luft i på den nærmeste tankstation. Det er nemt overstået, hvis du ikke har andre ting, du alligevel skal forbi din mekaniker med.

Olie og væske

Selvfølgelig skal du også lige være sikker på, at du har olie og sprinklervæske på din bil. Sprinkler skal være virkelig vigtigt, når man kører langt, fordi ruden ofte bliver beskidt på motorvejene som følge af regn, støv eller andet skidt. Du kan altid selv tjekke din olie og sprinklerbalance ved at åbne motoren og stikke testpinden ned i de forskellige åbninger. Det vil hurtigt give dig et svar på, om du er opdateret.

Batteri

Måske har du hørt om frygthistorierne, hvor et bilbatteri siger fra på en ferie, og man derfor sidder ret hjælpeløs i et fremmed land. Det kan naturligvis forebygges mest muligt ved at tjekke batteriet før afgang. Det er ofte ret tydeligt, om det er ved at være færdigt, eller om det har en del i sig endnu.

Bliv den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*