Sådan finder du det rette autoværksted

Autovaerksted

Når din bil står over for en service eller reparation, kan det være en jungle at finde ud af, hvilket værksted man bør vælge frem for andre. Herunder kan det være svært at finde ud af, hvornår man skal bruge et mærkeværksted, og hvornår man kan bruge sit lokale, uautoriserede værksted. Alt dette kan blive nemmere, hvis du læser med her.

Tre punkter du bør være opmærksom på

Som bilejer kan du som udgangspunkt selv vælge, hvilket værksted du ønsker at benytte, når din bil skal til mekaniker. Der er dog et par forholdsregler, du bør tage i betragtning, således at din beslutning ikke har omkostningstunge konsekvenser.

Det første punkt, du bør være opmærksom på, er, om din bil er dækket af en reklamationsret eller en garanti. Hvis dette er tilfældet, og du skal have foretaget en reparation, skal denne foregå på sælgers værksted. Hvis dette ikke sker, vil din garanti og reklamationsret ophøre. Hvis der er tale om en regulær service, kan du benytte hvilket som helst værksted, så længe servicen bliver dokumenteret i din servicebog. Hvis ikke din bil er dækket af en garanti eller reklamationsret, kan du uden videre frit vælge blandt værksteder til reparationer, du finder troværdige. For endnu mere information om bilreparationer og valg af forhandler kan du læse mere på au2guiden.

I forlængelse af garanti og reklamationsret vil din bil være omfattet af en fabriksgaranti, der som oftest er gældende i to år. Hvis din bil stadig har fabriksgaranti, skal du køre til et mærkeværksted. Hvis fabriksgarantien er udløbet, har du igen fri mulighed for at vælge blandt værkstederne.

Det sidste punkt, du bør være opmærksom på, er, at der skal være en serviceaftale, hvor det skal fremgå hvilke reparationer, der er omfattet af denne aftale. Som oftest omfatter denne alle omkostninger til allerede fastsatte serviceeftersyn og sikkerhedsrelaterede reparationer.

Mærkeværksteder eller ej?

Hvis du skal have udført service, og din bil ikke længere er omfattet af garanti eller reklamationsretten i forbindelse med en reparation, har du mulighed for at vælge blandt autoriserede og uautoriserede værksteder. Begge typer værksteder har forskellige fordele og ulemper, der er vigtige at forholde sig til.

Ved et autoriseret eller et mærkeværksted er du helt sikker på, at du får kompetente medarbejdere, der er på kurser og uddannelser for at få den nyeste viden omkring lige netop dit bilmærke. De er bekendte med de nyeste opdateringer og vil kende til karakteristiske fejl og mangler ved dit bilmærke og din biltype. Dog kan priserne være højere end ved et ”frit” værksted.

På et “frit” værksted får du mekanikere, der er dygtige til den generelle viden om biler. Dette kan i nogle tilfælde give mekanikeren udfordringer i forbindelse med specialværktøj eller testudstyr i forhold til netop dit bilmærke. Dog vil du kunne spare penge på timeløn og eventuelle reservedele.

Betaling

Når dit værksted skal afregne deres arbejde, kan de afregne på to måder. Ofte bruger autoriserede værksteder et fastprissystem, hvor du betaler et bestemt beløb for en særlig service eller eftersyn. Prisen forbliver den samme, selvom der kan være brugt flere eller færre timer end beregnet. Der kan dog også være tale om udregning i faktisk tid, hvor der betales efter den tid, der er brugt på den givne opgave.

Hvis du beslutter at vælge et frit værksted, så vælg en, som du finder troværdig og tillidsfuld, og sørg for, at din servicebog bliver opdateret, så du altid kan dokumentere en vedligeholdt bil til eventuelt fremtidige problemer!

Bliv den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*