Sommeren står for døren, men inden den ruller sig ud, og du triller ud på landevejene, kan bilen med fordel finpudses.
Med sommer og sol i horisonten er det ikke kun forårsrengøringen, der står for skud, og haven, der skal fintrimmes. Vinterens strabadser sætter også sit præg på bilen i garagen, der med fordel kan tåle en kraftig overhaling, inden sommeren for alvor er over os.
Uanset om sommeren står på bilferie til udlandet, strandture eller familievisitter, er der både sikkerhed, komfort og den æstetiske prestige på spil, når du triller afsted i sommerlandet. For hvem har lyst til at køre rundt på usikre vinterdæk og med lakken grumset til af efterslæb fra sneen, når man kan få fuld valuta for tørre asfaltveje og lade solen spejle sig i en skinnende, poleret lak?
Her følger et par gode tips til, hvordan din bil kommer til at blive toptunet og klar til sommerhalvåret.
Tjek på dækkene
De fleste skifter dæk halvårligt, når årstiden skifter. Og ganske klogt. For sikre og tidssvarende bildæk er en nødvendighed, hvis man vil optimere sin sikkerhed på sommervejene.
Den officielle anbefaling til tykkelsen på dækkets slidbanemønster er 3 millimeter for sommerdæk, mens den er 4 millimeter for vinterdæk. Ganske små slitager kan altså gøre udfaldet for, hvornår man er på den ene eller den anden side af lovkravet. Derfor kan investeringen i nye dæk være den sikre løsning, hvis man vil vide sig helt og aldeles sikker på, at der er tjek på dækkene og greb om vejen.
Vejen til nye kvalitetsdæk er let og ligetil. Blandt andet tilbyder dækforhandlere på nettet, såsom Tirendo, dæk online. Her kan man spare køreturen til den lokale autoforhandler og lynhurtigt sikre sig dugfriske dæk og nye gummioverflader. Tit og ofte har online forhandlere også monteringsaftaler med lokale autocentre.
Skån lakken med dampvask
En overset årsag til snavs på bilens overflade er de ridser i lakken, som en traditionel bilvask efterlader. Når vaskehallens hårde børster skrubber mod overfladen, kan små spor forekomme. En sand perle af et tilholdssted for sand, smuds og rust.
Dampvask vinder frem og er fordelagtig for både bilejer og dampvaskeriet. Metoden sparer gevaldigt på vandforbruget, mens bilejeren kan nyde godt af, at bilen kan rengøres uden sædvanlige vaskekemikalier.
Professionel pleje
Som bekendt skal man kunne være ved sit indre lige såvel som sit ydre. Og skinner solen først flot på en poleret, dampvasket lak, skal kabine og inventar gerne stå mål med præsentationen udenpå. For hvem inviterer på sommertur på et plettet passagersæde?
Heldigvis er assistancen indenfor rækkevidde.
Flere bilcentre tilbyder rengøring af bilens ydre og indre. Således får du mulighed for at betale dig fra den hovedrengøring med spand, sæbe, skuresvamp og støvsuger, der hurtigt bliver et heldagsprojekt. Samtidig undgår du lange køer og bøvl med slangen ved tankstationens støvsugerplads. Så det er bare med at få kørt bilen hen til det nærmeste center og få den gjort klar til sommeren.
Skriv en kommentar