Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.
Mange kører måske bil uden at tænke nærmere over sikkerheden. Men det burde man, for der sker ufatteligt mange trafikuheld på grund af uopmærksomhed eller manglende viden omkring færdselssikkerhed i Danmark i dag. Der er nemlig mange faktorer, der spiller ind, når det gælder trafiksikkerhed. Det kunne blandt andet handle om bilens tilstand, din viden om regler eller din viden om førstehjælp. Derfor har vi her samlet tre gode råd til, hvordan du kan blive mere sikker, når du kører i trafikken.
Opfrisk din viden om førstehjælp
En vigtig ting at kunne, når det gælder kørsel og sikkerhed, er førstehjælp. Det er vigtigt at kunne redde dig selv eller andre, hvis du kommer ud for et trafikuheld. Vi får alle et førstehjælpskursus i forbindelse med, at vi tager vores kørekort. Men de færreste får rent faktisk opfrisket det, du lærer der. Og kan du huske hver en detalje fra førstehjælpstimen? Nej, vel? Derfor kan det være en rigtig god ide enten selv at opfriske din førstehjælpsviden eller at tage et supplerende kursus. Du kan blandt andet få opsummeret din førstehjælp med simulationstræning, der gør, at du kan afprøve din viden om førstehjælp i praksis. Her kan du lave fejl i sikre omgivelser uden alvorlige konsekvenser. Hermed lærer du af dine fejl og opnår en højere effektivitet.
Anskaf dig et dashcam
Inden for det seneste stykke tid er dashcams blevet meget populære for bilejere. Bilkameraet kan hjælpe dig med at blive mere sikker i bilen ved konstant at filme ud af forruden på din bil. De er blevet populære, fordi de kan optage potentielle uheld inde fra bilen. En dashcam-video kan nemlig være afgørende for forsikrings- og retssagers udfald. Så kan du se, hvad der skete, og der kan vurderes, hvem der var skyld i uheldet, og om der efterfølgende kan laves noget om i trafiksikkerheden ud fra det. Hvis du anskaffer dig et dashcam, kan du altså føle dig mere sikker, hvis nu uheldet er ude. Du kan også bruge et dashcam til blot at filme de flotte omgivelser, hvis du eksempelvis er på køreferie i et nyt land. Nogle gange kommer det også i forbindelse med en GPS. Et dashcam har altså flere funktioner end blot én, og der kan være både sjove, praktiske og hjælpsomme fordele ved at investere i sådan et.
Børn i bilen? Så få den rigtige autostol
Når du har børn i bilen, er der flere sikkerhedsregler at tage. Børn under 135 cm skal eksempelvis være spændt fast i et godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til både vægt og højde. Det er vigtigt med den helt rigtige autostol, der passer, så barnet ikke kastes rundt, hvis du kommer ud for et uheld. Derfor skal du være meget opmærksom på autostolens kvalitet, størrelse og selens placering i forhold til dit barn. Derfor er det en god ide at tage dit barn med ud at købe autostolen. Så er du sikker på, den passer. Børn under 15 år skal desuden også være spændt fast – ellers får du en stor bøde.
Skriv en kommentar