Der kan godt gå en prås op for en, når man sidder med budgettet til bilen i hånden og måske for første gang bemærker, hvor mange udgifter man egentlig har til bilen.
Er du novice, når det gælder biler, og har du brug for et overblik over, hvilke typer udgifter du kan forvente at skulle betale, når du har bil? Så læs med i denne artikel, hvor vi ser nærmere på de forskellige typer udgifter, der hører med til at være bilejer.
Udgifter til syn
Det er helt normal procedure, at din bil skal til syn. Hvornår din bil skal til syn afhænger af hvilken type køretøj, du har. Har du eksempelvis en almindelig personbil, skal de til periodisk syn første gang 4 år efter, den er indregistreret første gang. Herefter skal bilen til syn en gang hvert andet år.
Prisen på en synstjek varierer lidt, men koster i omegnen af 400-500 kroner. Klarer din bil ikke turen i synshallen, skal den til omsyn. Det koster et par hundrede kroner at få din bil til omsyn.
Udgifter til vægtafgift eller grøn ejerafgift
Du skal altid betale enten vægtafgift eller grøn ejerafgift. Hvorvidt du skal betale vægtafgift eller grøn ejerafgift afhænger af, hvor gammel din bil er.
Du skal betale vægtafgift, hvis du ejer en personbil, der indregistreret for første gang før d. 1. juli 1997, eller hvis du ejer en varevogn, der er indregistreret før d. 18. marts 2009.
Derimod skal du betale grøn ejerafgift, hvis du ejer en personbil, der er indregistreret d. 1. juli 1997 eller senere, eller hvis du ejer en varevogn, der er indregistreret d. 18. marts 2009 eller senere.
Prisen på afgifterne varierer alt efter bilens egenvægt, og om den er benzin- eller dieseldreven, men du kan forvente at skulle betale et par tusinde i afgifter. Disse afgifter betales mellem 2 til 4 gange om året.
Udgifter til service og reparation
Når du er bilejer, er det uundgåeligt ikke at skulle et lille smut til service eller reparation en gang imellem. Et servicetjek kan koste et par tusinde kroner og op, mens regningerne til reparationerne kan være svære at forudsige. Men du kan med fordel holde din bil godt ved lige, så du undgår at skulle af med en masse ærgerlige penge til reparationer.
Udgifter til brændstof
En bil kører ikke på kærlighed og kildevand. Derfor skal du indregne udgifterne til brændstof i dit samlede budget. Kører du el-bil, har du naturligvis ikke disse udgifter til benzin eller diesel. Men du gå ikke helt fri for udgifter. I stedet skal du betale et abonnement på strøm til din el-bil.
Udgifter til forsikringer
En bil er ofte den næststørste investering, man foretager sig – næstefter et hus eller lejlighed. Derfor skal forsikringerne på bilen også være i orden. Men det er ikke alene op til dig, om du vil have en forsikring eller ej. I Danmark er det nemlig lovpligtigt at have en ansvarsforsikring. Dernæst kan du selv vælge, hvilke ekstraforsikringer, du ønsker at tilkøbe. Rigtig mange vælger at tilkøbe en kaskoforsikring, der dækker de skader, der måtte opstå på bilen.
Skriv en kommentar