Er din garage klar til dine bilprojekter?

For mange bilentusiaster er det en skøn følelse at rode med biler. Nye såvel som gamle. At få lov til at poppe hjelmen og rode i en motor, sparke til nogle dæk eller afprøve en speeder. Men har du de bedste betingelser for at rode med biler i din garage?

I denne artikel ser vi nærmere på det udstyr, du ikke må glemme, hvis du har gang i bilprojekter der hjemme.

Et godt arbejdsbord er et must

Hvis du skal stå mange timer bøjet over et stykke arbejde, er det vigtigt, at du har et godt arbejdsbord. Et godt arbejdsbord er et bord, der er tilpasset din højde, så du ikke skal stå og dukke dig i akavede stillinger. Du kan med andre ord ikke nøjes med det gamle spisebord, der blev kasseret fra familiens spisestue. Du skal have et bord, der er højt nok, så det som minimum flugter med din hofte. På den måde er du sikret de bedste arbejdsbetingelser.

En lift til at løfte bilen

En af de bedre opfindelser i nyere tid er billiften. Tanken om ikke at skulle rode rundt nede på gulvet eller smige sig ind under en vogn, vil formentlig få smilet til at brede sig hos de fleste bilentusiaster.

Med en lift i dit værksted eller garage er du også med til at sikre, at din krop holder mange år endnu. Der er nemlig ikke noget som dårlige arbejdsforhold og uhensigtsmæssige stillinger, der kan sætte deres spor på kroppen. Så har du ikke allerede en lift, så er det på tide at anskaffe en.

Find de rigtige reservedele til dine projekter

Når et projekt skal lykkes, så handler det i høj grad om at købe de rigtige reservedele. I mange håndværksfag går man efter devisen: mål to gange, skær én gang. Lidt samme udsagn kan bruges om reservedele og udstyr. Hvis du har det rigtige, så lykkes opgaven første gang. Og du sparer masser af tid, penge og røde irritationspletter på halsen.

Kører du eksempelvis Mitsubishi, kan du finde alle de rigtige reservedele ved at slå model, mærke og årgang op på nettet. På den måde har du en let genvej til at finde det rigtige udstyr og de rigtige oplysninger om bilen, og du skal ikke bruge en masse energi på at opspore disse oplysninger alle mulige forskellige steder.

Hylder skaber overblik

Det er ikke noget værre, end når man på det nærmeste har rodet sig selv ind i et hjørne, og man febrilsk leder efter et stykke værktøj, man ved, man har, men som er forsvundet i ens garages bermudatrekant. Derfor kan du med fordel sørge for, at alle dine ting og alt dit værktøj har en fast plads, så du ikke konstant skal lede med lys og lygte efter de forskellige dele.

Samtidig får du udnyttet din garage eller dit værksted til det yderste. For vægge er ikke bare til pynt. De er geniale til at bruge til opbevaring, og du får frigivet en masse plads på gulvet. Og skal vi være helt ærlige? Så er værktøj, der ligger og flyder på gulvet, også bare den direkte vej til arbejdsulykker, når man uforvarende kommer gående og lander oven i dem. Så væk fra gulvet og op på væggen med dem.

Bliv den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*