Når det kommer til biler, er der rigtig meget at lære – både om fælge og dæk – og det er utroligt vigtigt, at man sørger for at sætte sig ind i disse ting, på trods af at det kan være svært at finde hoved og hale på i starten. Læs med her i artiklen, såfremt du ønsker at få mere viden om krydsmål på fælge. Til sidst præsenterer vi en samlet guide, så du altid ved, hvordan du selv kan måle krydsmål på dine fælge.
Rigtig mange danske bilejere har ikke den fjerneste idé om, hvad krydsmål er, eller hvad krydsmålet på deres fælge er, men det er altså utroligt vigtigt, at du er klar over dette – især når du skal ud og investere i nye fælge, eller når du skal skifte dine nuværende fælge på bilen. Læs med her, og bliv meget klogere på krydsmål.
Derfor er krydsmål et vigtigt begreb at kende til
Krydsmål er ganske kort forklaret den afstand, der er mellem de modstående huller, hvor man skal placere boltene på enten stålfælge eller alufælge. Det er meget vigtigt, at man kender til samt respekterer dette mål, når man eksempelvis skal skifte fælge. Et eksempel på dette kunne være, at fælgen er angivet med 5 x 100, hvilket helt konkret betyder, at de pågældende fælge indeholder 5 huller, og at afstanden mellem de modstående huller på fælgen er 100 mm. Man bør desuden være opmærksom på, at man både kan angive krydsmål i millimeter og tommer.
I daglig tale bliver krydsmål også kaldt for boltmønster eller boltcirkel, og de fleste fælge vil have omkring 4-5 bolthuller i krydsmål. Det er som sagt vigtigt at respektere krydsmålet på en bil, såfremt du gerne vil skifte fælgene. Det vil dog være muligt for dig at ændre krydsmålet, men dette kan langtfra anbefales, eftersom det ikke er lovligt i Danmark. Det gælder desuden, at bilmodellerne oftest vil have vidt forskellige krydsmål, men til gengæld vil størstedelen af de samme biler fra samme fabrikant have samme hjuldimensioner.
Sådan måler du krydsmål på fælge selv
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det godt kan være en smule svært at skulle måle sin bils krydsmål selv – især hvis din bil har 3 eller 5 bolthuller. Det er da netop også derfor, at de fleste bilejere enten vælger at slå bilen op i en database over hjuldata, eller også vælger man blot at kigge i bilens instruktionsbog. Du finder en database over krydsmål til alverdens biler på http://hjuldata.dk/.
Ønsker du dog stadig at måle krydsmålet på egen hånd, skal du vælge den bolt, du gerne vil måle fra og finde midten af denne bolt. Hernæst tager du udgangspunkt i midten og måler hen til den modsatte bolt. Såfremt det bare ikke vil lykkes for dig, eller hvis du har andre spørgsmål omkring krydsmål, kan du altid vælge at tage kontakt til den lokale automekaniker eller til forretninger, der sælger fælge og dæk, da disse besidder den nødvendige viden, når det kommer til krydsmål på fælge.
Skriv en kommentar